Perler og Faldskærmssnor

Vi begyndte med at lave klistermærker i hobbyrummet. Det er altid en god introduktion til hvordan hobbyrummet fungerer, nemt at gå til og nemt at lære.
Jeg har lavet en lille vejledning hvis man gerne vil lave klistermærker hjemme.

Se "Sådan laver man klistermærker"

Efterfølgende gik vi i gang med at lave smykker - mest med fokus på armbånd og halskæder. Vi forsøgte os med at lave små frugter til vedhæng men det var for ”svært”.
Det blev så et emne vi tog op i UK tirsdag aften i hobbyrummet.

Ellers har vi arbejdet med faldskærmssnor og forskellige knytteteknikker. Et projektemne der aldrig dør, lige sjovt hver gang vi tager det op.

Sådan laver man klistermærker

Man skal bruge:

Bagepapir

Bred klar pakke tape

En saks

Printet motiver

Motiverne kan man evt. finde på nettet, der har jeg søgt på ”Stickers” efterfulgt af en farve man nu kunne tænke sig, f. eks ”Stickers pink”. Søger man på ”Stickers WSCO” kommer der også mange hits frem. Man kan selvfølgelig også lave klistermærker fra fotografier, billeder, udklip fra blade eller designe sine helt egne.

Det man så skal gøre, er at klippe motiverne ud, det bliver pænt hvis man klipper motiverne ud med en lille hvid kant omkring emnet.

Dernæst klæber man bred pakketape ud på bagepapiret.

klistermærke emil 1

De udklippede motiver klæbes nu fast til tapen. Man kan med fordel sætte tapen fast på et bord, den kulørte side af motivet sættes på den klistrede side af tapen. Igen – det bliver pænt, hvis motiverne er smallere end tapen, da der ellers vil komme en sammenføjning af tape på selve klistermærket. Det er jo selvfølgelig ingen hindring hvis man ønsker et stort klistermærke.

Tapestrimler med motiver klæbes fast på tapestrimlerne på bagepapiret

De næsten færdige klistermærker klippes groft ud

Klistermærkerne klippes nu pænt ud. Husk at klippe så der er en synlig kant af bagepapiret, da tape-lagene ellers vil falde fra hinanden

SÅDAN!!

klistermærke emil 2