Sådan laver man klistermærker
Man skal bruge:
Bagepapir
Bred klar pakke tape
En saks
Printet motiver
Motiverne kan man evt. finde på nettet, der har jeg søgt på ”Stickers” efterfulgt af en farve man nu kunne tænke sig, f. eks ”Stickers pink”. Søger man på ”Stickers WSCO” kommer der også mange hits frem. Man kan selvfølgelig også lave klistermærker fra fotografier, billeder, udklip fra blade eller designe sine helt egne.
Det man så skal gøre, er at klippe motiverne ud, det bliver pænt hvis man klipper motiverne ud med en lille hvid kant omkring emnet.
Dernæst klæber man bred pakketape ud på bagepapiret.
De udklippede motiver klæbes nu fast til tapen. Man kan med fordel sætte tapen fast på et bord, den kulørte side af motivet sættes på den klistrede side af tapen. Igen – det bliver pænt, hvis motiverne er smallere end tapen, da der ellers vil komme en sammenføjning af tape på selve klistermærket. Det er jo selvfølgelig ingen hindring hvis man ønsker et stort klistermærke.
Tapestrimler med motiver klæbes fast på tapestrimlerne på bagepapiret
De næsten færdige klistermærker klippes groft ud
Klistermærkerne klippes nu pænt ud. Husk at klippe så der er en synlig kant af bagepapiret, da tape-lagene ellers vil falde fra hinanden
SÅDAN!!