Halloween

Så er det tid til det store Halloween arrangement i FCIB

Men hvad er det der Halloween i FCIB egentlig????

Det er en aften, hvor vi laver et stort ”orienteringsløb” med Halloween som tema. Børnene bliver delt ind på nogle tilfældige hold, som så i løbet af aftenen skal igennem en masse sjove udfordringer og lege. Vi har et meget stramt program for aftenen, så det er derfor af stor betydning, at børnene kommer til tiden, så de kan blive delt ind på deres hold. Er man tilmeldt - men finder ud af på selve dagen - at man ikke kan deltage alligevel, vil vi meget gerne have besked. Vi venter nemlig på, at alle børnene kommer. Der er en del informationer børnene skal have for at orienteringsløbet kan køre på skinner. Dørene lukker derfor absolut senest kl. 18:30.

Inddelingen af børnene er tilfældig, da børnene i hverdagen allerede er sammen på tværs af aldre. For at legene og udfordringerne også skal foregå på retfærdig vis, kan/er det også en fordel hvis de har forskellige talenter.

Det koster 50 kr. at deltage i denne uhyggelige aften, og kravet for at kunne deltage, er at man er udklædt. Bedste hold får en præmie og der er ligeledes præmier til de 3 bedste udklædning børn.

Tilmelding i Caféen og den er bindende, dvs. pengene gives ikke retur ved afbud. Man kan heller ikke videresælge sin ”billet”, alt skal gå gennem os, da børnene jo bliver registreret ved ankomsten. Erfaringen gennem årerne har vist, at det skaber for meget kaos og misforståelser, hvis børnene/forældrene selv tager hånd om det.

I billetten er der inkluderet aftensmad, én sodavand, én juicebrik og en lille slikpose, men det er en god ide at tage en lille bid mad inden man kommer. (én af posterne er "aftensmad". børnene spiser derfor ikke på samme tidspunkt). Tag også tøj på efter vejrforholdene, da en del af aktiviteterne vil foregå udendørs.

For at alle børnene kan være aktive i de forskellige aktiviteter, er der desværre kun 121 billetter til salg. Vi opretter selvfølgelig en venteliste. Frist for sidste tilmelding er d. 23.10.23.

Samtlige personaler er med til aftenen og vi er selvfølgelig også klædt ud…….Wauuu

Klubben lukker 16:00 denne dag, så vi kan lave klubben ”lidt om” 😉

 

Læst 409 gange
Mere i denne kategori: « UK Fifa Cup 2023 Halloween Cirkus »