Velkommen hos dyrene.
Der er ikke mange klubber i København der kan tilbyde en dyreafdeling som vores.
I vores store dyreafdeling som består af en hestestald og et stort hus til smådyr, kan børnene stifte bekendtskab med mange forskellige dyr.
Vi har alt fra heste – æsler – mini grise – kænguruer, til smådyr som kaniner- marsvin- hamster – krybdyr osv.
Hos dyrene bliver der skabt venskaber på tværs af alder og køn, da alle har den samme passion, nemlig dyr.
Med andre ord er dyr ikke bare dyr, de er i høj grad med til at skabe rammerne for, at sende nogle samarbejdsvillige, empatiske, selvstændige, og ansvarsbevidste søde unge mennesker ud på deres videre færd, når klubtiden desværre slutter. Dyrene kan i den grad være terapeutiske - din bedste ven osv.
Vi trodser vejrguderne og har tit mudder på tøjet og hø i håret.
Men det er fuldstændig lige meget for vi har en fælles mission, nemlig at skabe de bedste og mest naturlige rammer for dyrene.
Børnene er med når dyrene skal have klippet negle, når nye dyr flytter ind, når hestene skal genoptrænes.
De ser hvordan dyrlægen tjekker vores dyr både ved akut opstået sygdom eller ved vores årlige dyrlægetjek af alle dyr.
Man kan ride hver dag i klubben, om mandagen er det ungdomsklubben som rider om aftenen, ligeledes har smådyrene også åben hver dag, torsdag aften har dyrerummet også åbent for ungdomsklubben.
Det er muligt at opbevare sit rideupstyr i klubben i aflåst rum og det er på eget ansvar.
Vi har to overnatninger i løbet af året.
En dyreovernatning om foråret.
En juleovernatning første weekend i december, hvor vi går juleoptog med heste og æsler på Islands Brygge.
Vi har et fotoprojekt om året, hvor der bliver taget billeder med dyr og børn, dette afsluttes med en galleriaften.
Bedste hilsner
Lone, Joanne og Carina
O.B.S. Vi vil gerne opfordre til, at alle børn, som kommer hos dyrene, bliver stivkrampevaccineret, hvis de ikke er dette i forvejen, det er en god ide, da dyrene er levende væsener, som kan forsvare sig ved f.eks. at bide, hvis de føler sig klemt eller stresset.