Ungeværk Islands Brygge

Ungdomsklubben (UK) er for unge i 8. klasse og op til 18 år.

UK er åben alle hverdage fra kl. 17–22, søndag lukker vi dog kl. 21.                                                                                                                                                       

For skolefridage på Islands Brygge skole åbner klubben kl. 10.

Du kan også benytte Islands Brygge Skolens hal mandag, tirsdag og torsdag i tidsrummet 14-17, der vil der være mindst én klubmedarbejder til stede.

Det er gratis at gå i UK.

UK er stedet, hvor du møder gamle og nye venner. Du kan være aktiv eller passiv, alt efter dit temperament og humør. Du bliver accepteret, som du er. Vi vil gerne have, at du er med til at præge stedet ved at komme med forslag og ideer, kritik og ros. Dette er med til at gøre UK og FCIB til et levende sted, så derfor er det vigtigt, at du og de voksne samarbejder.

Du kan vælge mellem at blive medlem eller komme som gæst i UK.

Ved at blive medlem får du nogle fordele:

  • Du kan deltage i alle aktiviteter, forskellige ture og arrangementer
  • Du kan tilmelde dig aftensmad onsdag.
  • Du kan blive følge vores private Instagram konto

Du skal tjekke dig ind når du kommer i klubben på vores IPads, der er placeret nede af vores gang over for garderoben. Når du går hjem, skal du så også tjekke dig ud.

 

For at komme som gæst, skal du være bosiddende i Københavns kommune.
Du skal vise dit sundhedskort - personalet vil så skrive dine oplysninger ned i vores gæstebog inkl. et telefonnr. på én af dine forældre (eller værger). Du skal vise dit sundhedskort hver gang du er på besøg. Er det første gang du kommer og ikke er bekendt med disse regler vil vi ringe til dine forældre. Kan vi ikke komme i kontakt med dem bliver vi desværre nødt til at afvise dit besøg. Er du bekendt med reglerne og ikke har fået dit sundhedskort med, så vil vi se frem til næste gang du kommer på besøg
Disse regler er gældende for alle gæster.
Dette er en ny praksis vi har indført for at Ungeværket skal være et trygt sted for alle brugere.
Gæstebogen vil, når den ikke er i brug ligge i et aflåst skab.



Vi har en masse forskellige aktiviteter som er fordelt ud over en uge:

Aktiviteter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Søndag
Mad     XX      
Sal / Sport XX X XX XX X X
Klatring   XX        
Hobbyrum   XX        
Computer X X X X X
Brætspil X X X X X X
Ridning XX          
Dyr       XX    

 XX: Ekstra fokus på aktivitet


Hver aften er vores Café åben, her er der alle dage mulighed for at købe sodavand, slik og lidt let aftensmad (typisk 10 kr)

Onsdag aften laver de unge selv mad, det skal man melde sig til, senest samme dag kl. 16. Det kan du gøre i Caféen eller over vores Instagram konto. Du bestemmer selv om du vil være med at købe ind, lave mad eller rydde af.

I vores caféområde er der også mulighed for at spille pool, dart og høre musik.

For at kunne deltage i diverse arrangementer eller ture, skal du være indmeldt i UK. Dette gøres via pladsanvisningen (link)

Vi bruger platformen AULA til at kommunikere igennem med bl.a. dine forældre og skolen. Det er derfor vigtigt, at dine forældre får lagt et aldersvarende billede op af dig, så vi kan genkende dig i mængden.

Vores kontaktbarnsordning fortsætter til 9. klasse med, dvs. du har nogle voksne her i klubben, som har et ekstra øje for at du trives.
Der er også mulighed for at du og dine forældre kan få en trivselssamtale én gang omåret, hvis der er behov for det.

De 13-årige og op kan følge os på vores private Instagram konto, og den er kun for medlemmer. Ønsker du at følge os, skal du sende en DM med fulde navn, klasse og alder. Vores Instagram konto hedder: ungevaerk_Islandsbrygge

Der er aldrig rigtig noget vi ”plejer” at gøre i klubben, det er derfor vigtigt at du selv holder dig orienteret om hvad der sker og at du overholder eventuelle tilmeldingsfrister. Arrangementer og ture kan både være gratis eller koste lidt.

I klubben har vi også en glemmekasse. Det er en træbænk, som står i garderoben i kælderen.
Glemmekassen tømmes den første fredag i hver måned. Alle ikke-afhentede sager vil blive doneret til godgørende formål.

Ungdomsklubben i FCIB er et fristed, med frihed under ansvar.
Der er få regler. Overholder du dem, er vi det oplagte sted at hænge ud med dine venner og veninder.

For både medlemmer og gæster gælder:
Vi er rigtig glade for vores klub og passer godt på den. Derfor har vi nogle forventninger og krav til dig:

  • Du skal sige hej, når du kommer og sige farvel, når du går.
  • Du skal være en god kammerat.
  • Du skal rydde op efter dig.
  • Du skal hjælpe os med at passe på klubben.